Gordon Hyland – den canadiske tenorsaxofonist, som står bag dette orkester og album – pladedebuterer hermed. Vidste jeg ikke, at han var debutant, ville jeg dog have troet, at han var en mand og musiker med stor rutine, for så sikker fremstår hans materiale, sammenspillet de syv musikere imellem og det endelige resultatet: albummet. Hylands…
Continue reading →Næsten nøjagtig et år efter, at DDDO – et nyt, lovende, københavnsk power-orkester – pladedebuterede med et selvbetitlet album og et særegent miks af brutal ethio-jazz, doom, kraut- og psykedelisk rock, udkommer orkesterets andet album, DDDO2. Men selv om Søren Lyhne Skov, Rasmus Karkov, Simon Visti Tang, Peder Mertner Vind, Kasper Saaby og Asbjørn Nørgaard…
Continue reading →Den filippinsk/amerikanske altsaxofonist, Jon Irabagon, er et af de helt store dyr i den nye åbenbaring: en ”rising star” på den amerikanske østkysts jazzscene pt. Hans teknik er unik, og hans forståelse af avantgardejazzen exceptionel – hvilket man selv kan konstatere, hvis man lægger ører til Axis, hans nye plade med de to nordmænd, John…
Continue reading →Det er uforfalsket energi, den norske jazzrocktrio, Krokofant, lægger for dagen på dette – det tredje album på tre år: uforfalsket energi i grænselandet mellem den progressive rock og den mest hårdkogte form for jazzrock. Guitaristen Tom Hasslan, saxofonisten Jørgen Mathisen og trommeslageren Axel Skalstad blotlægger således et soundscape, der er som et miks af…
Continue reading →Der er udgivelser, der er så epokegørende, at man bør vare sig for at efterligne! Dét bør enhver musiker vide, men advarslen er tilsyneladende gået hen over hovedet på den britiske arrangør, dirigent og keyboardspiller, Django Bates, eller også har han bare ladet hånt om den. For med Saluting Sgt. Pepper udsender han ikke bare…
Continue reading →Den efterhånden velanskrevne, finske jazztrompetist, Verneri Pohjola, er søn af den afdøde finske prog-rock-bassist og -komponist, Pekka Pohjola. Og nærværende album er sønnens hyldest til faderen, idet ungersvenden, Verneri, har jazzificeret syv af faderens prog-rock-musikstykker. Heraf vil man kunne udlede, at musikken på albummet, Pekka, befinder sig i grænselandet mellem jazzen og den progressive rock….
Continue reading →Der er til tider noget fint, afslappet og inderligt over musikken på færøske Alda Magnas nye dobbeltalbum, Traces of Time. Men der er også momentvist noget utilpasset, ekspressivt og voldsomt over jazzkvartettens musik. Flere af numrene er meditativt stilfærdige, andre ekspressivt pågående. Enkelt numre er strukturelt simple, andre komplekse konstruktioner. Og dén spændvidde gør dobbeltalbummet…
Continue reading →