George Garzone: Quintonic

Den amerikanske tenorsaxofonist, George Garzone, er blevet en flittig gæst i København – en jazzmusiker med tætte forbindelser til miljøet omkring Jazzcup i Gothersgade og selskabet Stunt / Sundance. Derfor forekommer det også helt naturligt, at han indspiller for og udkommer på Stunt Records. Dette, hans nye album, Quintonic, har han indspillet sammen med sin…

Continue reading →

Trinelise Væring: Oh Purity

Når jeg hører åbningsnummeret på danske Trinelise Værings nye album, Oh Purity, tænker jeg uvilkårligt, at hun ikke bare må være fortrolig med, men også optaget af Rickie Lee Jones og hendes univers. Så beslægtet med den amerikanske singer-songwriters materiale og udtryk er det komplekse og fint turnerede åbningsnummer på Oh Purity nemlig, at tankerne…

Continue reading →

Ole Frimer Band: Blålys

Bluesguitaristen og -sangeren, Ole Frimer, har blandt andet en fortid i legendariske Blue Junction og i et tæt samarbejde med lige så legendariske Peter Thorup. Med dem – og sine egne konstellationer – har han udgivet hele 13 forrygende bluesplader. Men, Blålys, den fjortende plade – som udkommer hele otte år efter den forrige –…

Continue reading →

IF Trio: Imaginary Folklores

Albummet, Imaginary Folklores, er – som titlen antyder, fiktiv folkemusik. Det fiktive kommer af to ting: 1) IF Trios tre nysgerrige, fantasirige og meget talentfulde medlemmer har hver især tilført trioen en nationalt funderet musisk historik; og 2) de har sammen valgt at skabe en ny, fiktiv tradition i en sammensmeltning af deres respektive nationale…

Continue reading →

Marius Neset & Trondheim Jazz Orchestra: Lion

Marius Neset er en talentfuld og produktiv norsk jazzsaxofonist, der har sin ene fod solidt placeret i den danske muld. Ikke desto mindre er det med norske Trondheim Jazz Orchestra, han har indspillet sit første album for større ensemble, Lion. Musikken har han skrevet til dét orkester og en optræden i Molde. Men både komponisten…

Continue reading →

Rikke Lie: Colour of my Time

Det er ti år siden, hun til anmelderros pladedebuterede i eget navn. Men først nu foreligger et opfølgende album. Colour of my Time er til gengæld så vellykket, at man fristes til at sige, at det har været ti års venten værd. Pop-albummet, Colour of my Time, emmer af afrikanske grooves, og netop dét er…

Continue reading →