Simon Lynge: The Absence of Fear

Anmeldelse på netmagasinet gaffa.dk Dansk/grønlandske Simon Lynge er ikke så kendt herhjemme. Men dét burde singer-songwriteren måske være, for tabt bag en vogn er han altså ikke. Dét ved eksempelvis Emmylou Harris, med hvem han har turneret. Og det ved den, der opmærksomt følger nogle af Hollywoods TV- og filmproduktioner. Simon Lynge er en kompetent…

Continue reading →

LIPS: HUNT

Anmeldelse på netmagasinet gaffa.dk LIPS er et lovende dansk orkester, som i 2012 debuterede med to pågående og svedige elektropopsingler, A Million Ways og We Chase The Stars. Singlerne fik masser af airplay og skabte grundlaget for orkesterets indtagelse af livescenen. Men så blev forsangeren, Loa Opstrup, ramt af en hjernerystelse, og alt gik i…

Continue reading →

Kostcirkeln: Pang

Kostcirkeln er en dansk/svensk gruppe, der spiller en skæv form for avantgarde pop med elementer af disco, garagerock, punk og jazz. Det er imidlertid ikke kun musikken, der er skæv, når det gælder Kostcirkeln. Skæv er også de formater, gruppen udgiver på. EP’en Pang er nok forholdsvis ordinær, men de to forgængere som indgår i…

Continue reading →

Gioachino Rossini: Petite Messe Solennelle

Anmeldelse på Ivan Rods blog Den aldrende, italienske komponist, Rossini (1792-1868), skrev oprindeligt Petite Messe Solennelle til et set-up bestående af to klaverer, et harmonium, fire solosangere og et kor på otte stemmer (af alle tre køn: mænd, kvinder og kastrater). Men af frygt for at andre, efter hans død ville om-arrangere messen, gjorde han…

Continue reading →

Tim Berne’s Snakeoil: Shadow Man

Anmeldelse på Ivan Rods blog Den amerikanske altsaxofonist, Tim Berne, har en forkærlighed for den eksperimenterende, avantgardistiske improvisationsmusik. Det kunne man konstatere, da han i 2012 udgav sit første anmelderroste album med Snakeoil. Og det kan man konstatere, når man lytter til Shadow Man, hans andet anmelderroste album med Snakeoil. Shadow Man, der er studieindspillet…

Continue reading →

Eli Degibri: Twelve

Anmeldelse på netmagasinet gaffa.dk Den israelske jazzsaxofonist, Eli Degibri, er i dén grad opmærksomhed værd. Det fremgår af hans nye album, Twelve, som er en fremragende opfølgning på det (lige så) fremragende album, Israeli Song (som han indspillede sammen med Brad Mehldau, Ron Carter og Al Foster). På det nye album har Eli Degibri ladet…

Continue reading →

Magnus Hjorth Trio: Blue Interval

Anmeldelse på netmagasinet gaffa.dk Den herboende, svenske jazzpianist, Magnus Hjorth, er en eminent musiker. Derfor indgår han i utallige konstellationer, og derfor har han sit eget godt sammenspillede orkester (med Lasse Mørck på bas og Snorre Kirk på trommer). Det er med dén trio, han nu udsender et nyt album, der – som titlen antyder…

Continue reading →