Ned Ferm: Spent All The Money

Amerikansk fødte / dansk uddannede Ned Ferm er en vidtfavnende musiker. Han har igennem de seneste år været tæt knyttet til det danske jazzmiljø som sideman og til det amerikanske countrymiljø som orkesterleder. I Danmark har han endog indfundet sig på rockscener og optrådt med navne som Steffen Brandt, Kira Skov og Nikolaj Nørlund. Men…

Continue reading →

Jakob Dinesen: Yasmin

Den danske jazzmusiker, Jakob Dinesen, har efterhånden fået opbygget et bemærkelsesværdigt CV. Han har som sideman spillet med et hav af store stjerner – Kurt Rosenwinkel, Eddie Gomez og Ben Street bl.a. – men han har også gjort sig heldigt bemærket som både komponist og kapelmester for egne orkestre. I alle tilfælde bevæbnet med en…

Continue reading →

Den Danske Strygekvartet: Wood Works

Den Danske Strygerkvartet har i løbet af ganske få år formået at positionere sig meget stærkt overfor den klassiske musiks publikum – herhjemme såvel som i udlandet. I New York Times har kvartetten fået prædikatet, ”a hit ensemble,” og i The New Yorker ”a hot Danish foursome.” Pladedebuten med værker af Carl Nielsen åbnede mange…

Continue reading →

Krister Jonsson Deluxe: Truckload

Det er et kunstnerisk scoop og en gåde, at det er lykkedes det danske pladeselskab, Stunt Records, at signe den svenske guitarist, Krister Jonsson, og hans orkester, Deluxe. Den dygtige musiker, der både er rundet af jazz, blues og rock, er en – i nordisk sammenhæng – enestående karakter, der – når han som her…

Continue reading →

George Garzone: Quintonic

Den amerikanske tenorsaxofonist, George Garzone, er blevet en flittig gæst i København – en jazzmusiker med tætte forbindelser til miljøet omkring Jazzcup i Gothersgade og selskabet Stunt / Sundance. Derfor forekommer det også helt naturligt, at han indspiller for og udkommer på Stunt Records. Dette, hans nye album, Quintonic, har han indspillet sammen med sin…

Continue reading →

Trinelise Væring: Oh Purity

Når jeg hører åbningsnummeret på danske Trinelise Værings nye album, Oh Purity, tænker jeg uvilkårligt, at hun ikke bare må være fortrolig med, men også optaget af Rickie Lee Jones og hendes univers. Så beslægtet med den amerikanske singer-songwriters materiale og udtryk er det komplekse og fint turnerede åbningsnummer på Oh Purity nemlig, at tankerne…

Continue reading →