Claus Høxbroe: Solsorten er en skrigende lort ved daggry
BOGANMELDELSE Der er noget næsten uvederhæftigt over Claus Høxbroes digte. Noget fanden-i-voldsk, brutalt og provokatorisk. Noget til tider forceret, men oftest bare voldsomt, momentvist morsomt, altid insisterende. Det er det – den energi – der gør læsningen af hans digte så speciel. Han har (tilsyneladende) ikke brugt tid på at finpudse og polere, men bevidst…
Continue reading →