Brasstactics: Tribute to the Groove

Please follow and like us:

  • 0
  • Share

MUSIKANMELDELSE

Det canadiske ensemble, Brasstactics, spiller en synderrivende og medrivende form for messingsuppe. Ensemblet, der består af otte brutale blæsere og to trommeslagere – med tenorsaxofonisten Jonny McCormack, trompetisten Zach Semanuik og trombonisten Nick Froman som centrale figurer – er i det vestlige Canada kendt som et brassband, der nok har sit afsæt i New Orleans-scenens tradition for selvsamme, men også har skabt sin helt egen, frembrusende mosaik med versioneringer af 80’er-rock, 90’er-hip hop og nyere pop. Ensemblet optræder ofte udendørs – f.eks. til festivaler og parader – ofte på gader, fortove, pladser og hustage. Og musikken? Den er en højenergisk invitation til dans, fest og festivitas – i momenter tilsat rap. Og så er det egentlig i den sammenhæng ligegyldigt, om forlægget er en original komposition af et af de nævnte ensemble-medlemmer eller ”Bad Guy” af Billie Eilish og Finneas O’Connell eller ”Runaway Baby” af Bruno Mars. Det hele hænger organisk sammen og hylder – som titlen antyder – groovet. Musikken er pågående, ja, insisterende, men netop også medrivende og festlig.

****  /  Drum and Brass Works  /  32 min.

Please follow and like us:

  • 0
  • Share