Johnny Griffin Quartet: Live in Valencia 92

Please follow and like us:

  • 0
  • Share

MUSIKANMELDELSE

Denne live-optagelse af Johnny Griffin Quartets koncert i Valencia i 1992 er unik. Dels fordi det er sjældent, at der nu om dage udgives aldrig tidligere udgivne koncertoptagelser med den amerikanske tenorsaxofonist, som døde i 2008 i en alder af 80 år. Dels fordi optagelsen hidrører fra en koncert, hvorunder Griffin og hans kvartet gjorde en særlig god figur. Med sig på scenen i Spanien havde Griffiin den franske pianist Hervé Sellin, kontrabassisten Reggie Johnson og trommeslageren Doug Sides, og det er tydeligt, at netop dén kvartet både er teknisk på toppen og kunstnerisk i synk. Sammenspillet de fire imellem er eminent – selv om spotlight naturligt nok falder på saxofonisten selv – og kvartetten er i god kontakt med publikum, selv om man reelt kun hører publikum hen imod slutningen af de enkelte numre. Man aner, at Griffin og hans kvartet er i godt, generøst og swingende humør, når de versionerer kendte standards af eksempelvis Duke Ellington (”Sophisticated Lady” og ”Things Ain’t What They Used to Be”) og Thelonious Monk (”A Monk’s Dream” og ”Rhythm-a-Ning”), og når de ”versionerer” Griffins egen standard, ”The Cat”. Bedst forekommer versioneringen af ”Sophisticated Lady” mig at være – fordi den i al sin egen langsommelighed tydeliggør, hvor sanselig  smukt, Griffin formåede at betvinge sin sax.

****  /  Storyville Records  /  71 min.

Please follow and like us:

  • 0
  • Share