MUSIKANMELDELSE
Den danske cellist, komponist og sanger, Soma Allpass, har slået sig sammen med the Loved Ones – det vil sige Kristian Tangvik (tuba og keyboards), Nils Bo Davidsen (guitar og el-bas) og Jeppe Gram (trommer) – og udsendt et fascinerende flot, selvbetitlet album med elleve nye og i den grad originale sange/numre.
De fire musikere har i hvert fald to ting tilfælles – de er i besiddelse af en traditionsbevidsthed, for så vidt angår genrer som kammermusik, jazz og rock, og de har en trang og evne til at omsætte deres stadigt levende nysgerrighed til transformationer indenfor nævnte genrer.
Derfor fremstår albummet, Soma and the Loved Ones, som et ganske særligt og nutidigt udspil. Selv har Soma Allpass kaldt sangene og musikken på albummet for ”frihedssøgende”. Og den betegnelse forstår jeg, når jeg hører sangene. Flere af dem trækker nemlig tråde tilbage til noget, der minder mig om 1960’ernes og ’70’ernes psykedeliske rock – for eksempel den, der udgik fra New York og et navn som Velvet Underground. Et nummer som ”Curious” (meget betegnende: nysgerrig) er iklædt gevandter og lyde, der sender mine tanker tilbage til dén tid og dén storby.
Et nummer som ”Shine” åbner mere op, men igen – i det sender især Tangviks keys mine tanker tilbage til ’60’ernes og ’70’ernes prog-rock, indie-rock og folk-rock – og blandt andet et navn som Emerson, Lake & Palmer.
Men samtidig er der over Soma and the Loved Ones’ håndtering af eget materiale noget absolut nutidigt. Noget på én gang helt enkelt og rigt facetteret, næsten fremtidssikret. Og det skyldes selvfølgelig først og fremmest kompositionerne og arrangementerne, men også de enkelte musikeres og konstellationens instrumentale overskud. Der er en autenticitet over udtrykket som helhed og en gennemgående sammenhængskraft i sangene – selv om de genremæssigt trækker i lidt forskellige retninger.
En stille ballade som den danskesprogede, ”Øjesten”, trækker mig i retningen af kammerjazzen. Og straks efter er jeg med ”Genuine” i den lettere psykedeliske kammerrocks verden. Men springet forekommer mig helt naturligt. Lige som det hurtigt inde i aflytningen forekommer mig naturligt, at det originale udtryk er så facetteret og varieret. Største overraskelse for mig er, at Soma Allpass som vokalist står distancen så eminent godt! Dét er imponerende. Ligesom det er imponerende, at de fire har formået at skabe et udtryk så originalt, som tilfældet er.
**** / Eget selskab / 54 min. / Også anmeldt i musikmagasinet gaffa.dk