MUSIKANMELDELSE
Den færøske singer-songwriter, Teitur, og det danske indie-jazzband, Girls in Airports, har indenfor de sidste par år spillet sammen nogle gange. Og det, kan man forstå, har inspireret dem til også at indspille sammen.
Kvæði er resutatet – et forunderligt, meget særegent studiealbum med (primært) færøske folkesange – revitaliseret af konstellationen, sunget på færøsk af Teitur og spillet elektroakustisk af Girls in Airports – d.v.s. af Martin Stender på saxofon, Mathias Holm på keys, Victor Dybbroe på slagtøj og Anders Vestergaard på trommer.
Indspilningerne er foregået dels på Færøerne, dels i Danmark; Teitur har produceret; og Bruce Lampcov har mixet i USA. Og resultatet er blevet ret forrygende. Musikken er meget atypisk og ukonventionel. Eminent balancerende mellem den melodiske visetradition, den facetterede vokaljazz, den moderne, elektroakustiske musik og det mere udefinerbare indie-elementet, som både Teitur og Girls in Airports mestrer.
”Ólavur riddararós” er det mest radikalt fornyede af de mange traditionelle sange / musikstykker. Et brag af et eksempel på, hvad indie-elementet består i. Dette nummer er, som det eneste på pladen, indspillet live, og det har netop livemusikkens energi og uregerlighed i sig. Versioneringen er uforudsigelig og eklektisk – låner facetter og flader og finesser fra mange andre genrer end de førnævnte – for eksempel fra traditionel indisk musik, nordisk folkemusik og religiøse viser – men udgør alligevel et fascinerende traditionsbevidst, frisat og sprælsk moment på pladen, der som helhed både er krævende og forunderligt vellykket.
Pladen er krævende, fordi konstellationen bag ikke lefler for lytterne, men forfølger egne skæve idéer. At dét er tilfældet hører man allerede i og med det mere end syv minutter lange åbningsnummer, ”Angankári”, som også udgør single-udspillet fra pladen. Man hører det i nummeret, ”Krabbasker”, der er næsten syv minutter langt. Og man hører det sågar i den smukt poppede versionering af den kendte vise, ”Fullur sjómaðúr” – som i hvert fald jeg kender under titlen, ”What Shall We do With the Drunken Sailor”, og som også jeg forbinder med irske folkevisetraditioner snarere end færøske.
Teitur og Girls in Airports formår uanset hvad at forny de gamle viser og drive dem i andre spændende retninger, som – i min optik – åbner verden op igen. Pladen er spændende. Bryder med konventioner. Udfordrer.
***** / Arlo and Betty Recordings / 45 min. / Også anmeldt i musikmagasinet gaffa.dk