MUSIKANMELDELSE

Albummet, Diboli, er ganske kort – kun en halv time langt. Musikken på albummet er til gengæld så sublim, at jeg får lyst til at høre den igen og igen. Bag den står gruppen, Tamala (betydning: rejsende) – der, som navnet indikerer, rejser ind og/eller ud i verden (den afrikanske såvel som den europæiske) for at udforske udtryk og muligheder. Centralt i lydbilledet står brugen af kora, violin, mundharpe og vokal. Og dén kombination munder altså udi noget forrygende smukt. Som lytter befinder jeg mig på én gang i Vestafrika og Europa – på en måde, der forekommer naturligt organisk. Den senegalesiske sanger og slagtøjsmester, Mola Sylla, synger og spiller med en forunderlig autenticitet og styrke. Den ligeledes senegalesiske kora-virtuos, Bao Sissoko, spiller ciselerende smukt på sit strengeinstrument. Og når jeg så – herudover – hører den belgiske violinist, Wouter Vandenabeele, og den ligeledes belgiske mundharpenist, Olivier Vander Bauwede, ja, så er jeg havnet et sted midt imellem Vestafrika og Centraleuropa. De to belgiere farver det solide, vestafrikanske udgangspunkt så smukt og spirituelt, på dette tredje album fra gruppen, at jeg aftvinges den allerstørste respekt. Tamalas musikforståelse, kunstneriske sans og tekniske formåen er åbenlys og imponerende. Jeg indfanges i Tamalas magnetfelt af brobyggeri og får bare lyst til at blive der – midt i magnetfeltet.

****  /  Muziekpublique  /  31 min.