TEATERKONCERT-ANMELDELSE

Mange har forsøgt – mange uden held – at lave en vellykket teaterkoncert. Men hvorfor er det så svært? Fordi, tror jeg, at succes med en teaterkoncert kræver, at den enten er fugl eller fisk – og i hvert fald, at den er tematisk eller afspejler en udviklingsproces. Ofte savner jeg i teaterkoncerter det fokuserede koncertformat. Eller den dramaturgiske stringens. Konklusion: Det er åbenlyst svært at skabe en vellykket teaterkoncert.

Det samme tænker jeg, når jeg ser den nye forestilling i Gasværket på Østerbro – ”Teaterkoncert København – sange fra byens hjerte”. Temaet for teaterkoncerten er ganske vist formuleret i titlen – det her er en kærlighedserklæring til København. Materialet er, for størstedelens vedkommende, kendte sange om København eller livet i København. Men hvorfor er det netop de sange, der er blevet udvalgt til teaterkoncerten? Spørgsmålet bliver present, da de medvirkende til allersidst synger et forrygende, festligt og omfangsrigt potpourri af (elementer af) sange, som der ikke blev plads til i hoveddelen af teaterkoncerten. Mange af disse sidste glimt ville have passet afsindig godt i temaet. Så svaret var ikke givet – selv om den talentfulde, yngre instruktør, Niels Erling, og arrangør og kapelmester, Markus Artved, må have haft en idé og en bevæggrund til at træffe sine valg. Det står heller ikke klart, hvorfor Line Bech har valgt det spraglede, opulente kostumedesign, som de medvirkende optræder i. Men igen – hun må have haft en idé, selv om jeg ikke personligt forbinder København eller min fornemmelse for livet i København med det spraglede outfit. Scenografien til gengæld, den er oplagt – enkel, funktionalistisk og hjælpsom, så cadeau til Palle Steen Christensen.

Og så i øvrigt – cadeau til sangerne, der – som sangere (ikke skuespillere) bær denne ”forestilling”. Stine Bramsen, Kira Skov, Bjørn Fjæstad, Lucky Lo, William Torp og Sharon Kumaraaswamy beviser alle deres værd. Fjæstad er den bedst castede. Han har et talent for skuespil og overbeviser voldsomt, vokalt. Bramsen er, trods sit spinkle ydre, et kraftværk af en sanger. Og Kira Skov? Hun brillerer som altid med sin inciterende stemme. Men de yngre kræfter – Lucky Lo, William Torp og Sharon Kumaraaswamy – matcher niveauet, synes jeg. Bedste enkeltstående ”scene” er, da Lucky Lo – klædt ud som… er det en solhat eller solsikke eller blomsterbuket med ben eller, hvad? – lægger sig på scenegulvet og synger, alt imens hendes ansigt og stærke blik direkte live-transmitteres op på den buede bagvæg i teatret. Dén scene er stærk.

Selvfølgelig bliver enkeltstående sange som Peter Sommers “De uforelskede i København”, Ulige Numres “København” og Lovs Shops ”Copenhagen Dreaming” også sat i nyt lys. Det er dét, mest af alt, der lykkes i Gasværket: det, at de nævnte sangere og teatrets hold af solide akkompagnatører formår at frembringe nye vinkler, nye belysninger, nye skygger i billedet af København og livet i København. Og da lyden samtidig er eminent, ja, så er koncertdelen for så vidt i orden. Sangerne og musikerne leverer – eksempelvis leverer Lucky Lo, når hun på sit modersmål, svensk, synger Bo Kaspers Orkesters ”Köpenhamn”. Men igen – teater-delen halter. Og følelsen… Den halter også, for hvad er det for en følelse eller stemning, man som publikum gerne skal sættes i? I min optik er det først i det fortravlende, afsluttende potpourri, hvor der festes igennem, at jeg føler mig revet med. Af begejstring. Og glæde.

****  /  Teaterkoncert også anmeldt i musikmagasinet gaffa.dk