Koum Tara: Baraaim El-Louz

Please follow and like us:

  • 0
  • Share

MUSIKANMELDELSE

Fransk/algierske Koum Tara er et usædvanligt ensemble, der spiller en usædvanlig form for musik. Genremæssigt er ensemblets musik som et cross over mellem traditionel algiersk chaâbi, moderne fransk jazz og europæisk kammermusik. Centralt placeret i ensemblet er – i enhver forstand – den anerkendte komponist, arrangør, kapelmester og pianist, Karim Maurice, som igennem hele sit professionelle virke har blandet genrer. Konstellationen bag hans nye album, Baraaim El-Louz, består dels af hans vante, rytmiske kvartet – Hamidou (Mohamed Hamam)(vokal og diverse strengeinstrumenter), Brice Berrerd (kontrabas) og Kamal Mazouni (diverse trommer og slagtøjsinstrumenter) – dels af strygekvartetten, La Camerata – d.v.s. Gaël Rassaert (violin), Mathieu Schmaltz (violin), Clément Sozanski (bratsch) og Amandine Lefèvre (cello). Og det, de bygger, er altså ikke bare en bro mellem genrer, men også en bro mellem Nordafrika og Europa. Broen er så fascinerende, at jeg umiddelbart får lyst til at krydse den flere gange. Men smukkest er oplevelsen altså af det afsluttende, mest traditionelle, algiersk klingende musikstykke, Zidane, som formodentlig er en hyldest til den fransk/algierske fodboldlegende, Zinedine Zidan.

***  /  Odradek Records  /  54 min.

Please follow and like us:

  • 0
  • Share