MUSIKANMELDELSE

Jeg havde aldrig, før jeg modtog Euphorbia med post, hørt den schweiziske trio, Quiet Tree. Men nu! Ja, nu er jeg virkelig betaget af trioens musik, der vel kan genrebetegnes som et cross over mellem sfærisk improjazz, ambient og elektroniske grooves. Over den dragende, minimalistiske bund i musikken svæver Simon Spiess’ tenorsaxofon, Marc Méans keys og Jonas Ruthers trommer. Samlet set antager de tres lydbillede karakter af et dragende smukt, næsten filmisk lydlandskab, der læner sig tæt op ad de klangflader, vi kender fra den særligt nordisk tone. Der er således en – for skandinaver – genkendelig aura af længelsfuld melankoli over det hele – midt i roen, jordbundetheden og de skønne grooves. Dan Nicholls forrygende produktion tilføjer bare en ekstra dimension. Når jeg hører åbningsnummeret, Grieving Was Yesterday, bliver jeg f.eks. helt opslugt af pulsen, af saxofonens sanseligt viltre stemme, af trommernes lette gang på jord og af klaverstrengenes og de elektroniske keys’ konstante nærvær. Det følgende nummer, Innermost, lægger er bare som yderligere et kapitel i den dragende fortælling. Euphorbia er i det det hele taget et smukt album. Et lille, simpelt mesterværk.

*****  /  Intakt Records  /  37 min.