Rasmus Sørensen with Alexander Claffy & Kendrick Scott: Balancing Act

Please follow and like us:

  • 0
  • Share

MUSIKANMELDELSE

Den unge, danske jazzpianist, Rasmus Sørensen, som i 2018 flyttede til New York for at uddanne sig på Manhattan School of Music, pladedebuterede i 2022 med den digitale udgivelse, Traits, som i dag også genudgives på CD og vinyl på danske April Records. Traits blev indspillet med en dansk, svensk, italiensk klaver-bas-trommer-trio. Den svære 2’er, Balancing Act, er med en dansk, amerikansk klaver-bas-trommer-trio bestående – foruden Sørensen selv – af bassisten Alexander Claffy og trommeslageren Kendrick Scott. Og materialet – det er en ligelig blanding af egne, originale kompositioner og standards. Og lad det bare være sagt med det samme – den svære 2’er fremstår som let og legesyg, delikat og raffineret. Uanset ophav er materialet moderne jazzballader, spillet med teknisk overskud og kunstnerisk kant. Og fuck, hvor det swinger. Lyt f.eks. til trioens versionering af John Coltranes Mr. Day – den ballade vækkes klart til live, og sammenspillet de tre imellem plus de enkelte solopartier – alt fremstår som klart, koncist og komplet. Rasmus Sørensens kvaliteter som komponist, fortolker, kapelmester og pianist er åbenlyse. Han er helt åbenlyst en fremtidens mand i dansk / international jazz. Det klargør eksempelvis hans egen ballade, Courage.

****  /  April Records  /  36 min.

Please follow and like us:

  • 0
  • Share