MUSIKANMELDELSE

Canadiske Andrea Superstein er en – set fra den gængse jazzscene – ret alsidig og vidtfavnende kvinde. Og det både som komponist og sangskriver, arrangør og sangerinde. Men hun er også – på mange måder (tror jeg) – en helt almindelig kvinde, der – som så mange andre, helt almindelige (og for den sags skyld ualmindelige) kvinder – gør sig tanker om de betydelige (og ubetydelige) følelsesmæssige og fysiske rutsjeture, som uvægerligt følger i kølvandet på det, at blive mor. Alt det – summen af det ene og det andet – har hun nu omsat til en ny plade. En plade der altovervejende viser sig at være let, melodisk, og – ja, frydefuldt rig og facetteret. Sangene på Oh Mother – sangteksterne selvfølgelig – kredser om de nævnte rutsjeture, men udtrykket som helhed – det emmer altså mere af opture end nedture, mere af kærlighed end af frustration. I den forstand hælder Supersteins humørbarometer mod solskin og varme snarere end mørke og kulde – selv når store skismaer og reelle usikkerheder omkring moderskabet contra udviklingen af egoet (herunder kunsten) italesættes. Flottest og mest formfuldendt fungerer følgende to numre, synes jeg: I Carry Your Heart og Who Are You Know. Sidstnævnte er albummets bedste – et næsten kammermusikalsk stykke vokaljazz af eklektisk karakter. Men helt generelt er temaet gennemført, albummet stringent, kvaliteten (af kompositioner såvel som forløsning) høj.

****  /  Cellar Live  /  39 min.