MUSIKANMELDELSE

Danske Kalaha er – efter ti år på musikscenen – et etableret, rutineret og stadig forunderligt sprudlende sammenrend af kunstneriske kilder. Kalaha skaber således sin egen, originale musik i et cross over mellem jazz, folk, world, fusion, psykedelisk rock, elektronisk musik og dub. Til tider endda med tråde til afrobeat, balkan, blues, bastard og rave m.m. Sådan har det været fra år et – på scenen og på de album, bandet hidtil har udgivet – og sådan er det på Nord Havn – bandets sjette album, der – som alle de tidligere – er gedigent, overraskende og dybt fascinerende.

Kalaha har konstant været et professionelt band – oprindeligt bestående af to jazzmusikere og to elektroniske musikere: Emil de Waal (trommer og slagtøj), Niclas Knudsen (guitar og synths), Jens ”Rumpistol” Berents Christiansen (diverse elektroniske instrumenter) og Mikael ”Spejderrobot” Elkjær (diverse elektroniske instrumenter). Det var f.eks. dén konstellation, der tegnede det forrige, meget roste album, Tutku, fra 2022 – i øvrigt sammen med Hilal Kaya (vokal) og Aarhus Jazz Orchestra.

Nord Havn lanceres som en opfølger til Tutku – uden at jeg er i stand til at forklare hvorfor endsige hvordan forbindelsen tilbage til Tutku kan høres i den nye musik. Jeg vil snarere mene, at Nord Havn rækker længere tilbage – til de første album, dem fra før det anatolske islæt for alvor ramte bandets udtryk med Hilal Kaya som den overbevisende sangerinde.

På Nord Havn er Hilal Kaya fraværende. Det samme er den jyske hovedstads jazzorkester og i øvrigt Spejderrobot. Hvorfor ved jeg ikke. Men med er i stedet Anders Stig Møller (bas, synths og diverse elektronik) og på et enkelt nummer Otto Wittenburg Berents (vokal). Uanset ændringer i besætningen er udtrykket umiskendeligt Kalahas – det vil sige, at musikken er medrivende, energisk, eklektisk. Professionelt udført. Karakteristisk nysgerrig. Og så fremstår den som en hyldest til det københavnske Nordhavn, som i dag er et forunderligt klondike af containere, brakmarker, værksteder, pakhuse, cruise-terminaler og moderne boligbyggerier med mere. Nordhavns beskaffenhed reflekteres både i musikken og i de titler, musikstykkerne på albummet har fået – det er titler som Norsk Fars, Nordhavn, Tunnelfabrik, HavneFrode og Bolværksmatrosens Blues. Som man næsten kan læse ud af titlerne, er bandet og dets musik kendetegnet ved uhøjtidelighed og humor, men altså også stilsikker seriøsitet og pulserende, tæmmet vildskab. Og det er dét, der gør Kalaha og dette sjette album så interessant. Der er simpelthen noget at hente i bandets nye musik. Noget sanseligt og væsentligt. En nerve, ægthed og kant. Og det både i kraft af den originale musik og i kraft af solisternes og bandets stilsikre soliditet og sublime omgang med instrumenter og noder.

*****  /  April Records  /  42 min.  /  Også anmeldt i musikmagasinet gaffa.dk