Peripheral Vision: We’ve Got Nothing

Please follow and like us:

  • 0
  • Share

MUSIKANMELDELSE

Peripheral Vision er en etableret jazzkvartet med base i Toronto, Canada. Kvartetten har eksisteret i mere end 15 år og har i løbet af de år udgivet en håndfuld album – We’ve Got Nothing er det sjette / kvartettens andet live-album. Jeg bilder mig ind, at jeg på albummet både hører rutinen, den indbyrdes fortrolighed og den levende nysgerrighed manifestere sig. I hvert fald er der både en sikkerhed og en åbenhed i musikken. Og selvfølgelig en nerve som kommer af, at det hele er optaget live. Trevor Hogg (tenorsaxofon), Don Scott (guitar), Michael Herring (bas) og Nick Fraser (trommer) gør et virkelig godt indtryk. Og dét både som komponister (Scott og Herring har skrevet al materialet) og udøvende. Fortroligheden med egne instrumenter og de øvrige sidemen forekommer mig særlig tydelig i nummeret, Cone of Silence, der – som titlen næsten antyder er opstået ud af et dybt venskab, som (også) fordrer stilhed. Ikke alt behøver blive sagt, noget kan bare antydes – ligesom musikken i det stilfærdige nummer.

****  /  Peripheral Vision  /  43 min.

Please follow and like us:

  • 0
  • Share