MUSIKANMELDELSE

74-årige Marc Copland er et af de store, etablerede og rutinerede navne på den amerikanske jazzscene. Komponisten og pianisten har spillet med et hav af især amerikanske koryfæer – igennem tre årtier spillet i forskellige konstellationer med blandt andre Gary Peacock og John Abercrombie. Måske blev han ansporet / inspireret af Corona-nedlukningen af det amerikanske samfund / verdenssamfundet – i hvert fald udkommer nu et album, som han skabte fundamentet for under pandemien. Det er flere år siden, han sidst indspillede og udsendte et album med en kvartet, men her er det altså – Someday – indspillet med belgisk/amerikanske Robin Verheyen på tenor- og sopransaxofon, amerikanske Drew Gress på kontrabas og ligeledes amerikanske Mark Ferber på trommer. Og sandt at sige, så er det en fryd at lytte til albummet. For der er en særegen, virtuos ro over feltet, en særegen skønhed og glød over tonen, stilen og tempoet. Materialet – de otte moderne jazznumre – består af tre standards (heriblandt Thelonious Monks Let’s Cool One), tre Copland-originaler og to Verheyen-originaler. Og for mig at høre er Verheyens nummer, Dukish, det gode albums allerbedste. Især takket være sammenspillet mellem Copland og Verheyen, som her er helt uovertruffent.

****  /  InnerVoiceJazz  /  59 min.