Eric Bibb: Ridin’

Please follow and like us:

  • 0
  • Share

MUSIKANMELDELSE

Den amerikanske folk-, blues- og, ja, americana-komponist, -guitarist og -vokalist, Eric Bibb, er – af gode grunde – en rutineret kunstner. Han er 71 år, har været sceneaktiv i de 60 og flere gange (fortjent) været nomineret til og vundet priser og er – selv om han i årtier har boet i Sverige – det, man kan kalde en etableret figur på USA’s folk-, blues- og americana-scene. Lyt bare til hans nye album, Ridin’, og du vil fornemme, at dette nye album fra ende til anden rummer sange og musik – skabt af en moden kunstner med sans for de amerikanske genre(r)n(e). Eric Bibb er en eminent, ja, troværdig story teller, der har det sorte mindretals historiske livserfaringer inde under huden. Hertil kommer, at han åbenlyst er en eminent instrumentalist. Der er en ægthed over udtrykket. Et blik, som måske er blevet skærpet af, at Bibb så længe har befundet sig på afstand af sit fødeland – om end han har arbejdet, turneret og drevet selskaber i USA og England, bl.a. Han er på én gang rundet af kulturen og tilstrækkeligt på afstand af den til at skabe noget nyt og bemærkelsesværdigt. Og så er han i stand til at etablere samarbejder, som giver ræson. Hør ham f.eks. i nummeret, Blues Funky Like Dat, med Taj Mahal & Jontavious Willis eller i nummeret The Ballad of John Howard Griffin, med Russell Malone. Begge er helt forrygende numre. Albummet som helhed – det har potentialet til at blive en klassiker indenfor genre(r)n(e).

*****  /  Repute Records  /  60 min.

Please follow and like us:

  • 0
  • Share