MUSIKANMELDELSE

Der hersker ingen tvivl om, at de tre – Dinesen (tenorsaxofon), AC (kontrabas) og Sonne (trommer) – alle er eminente, vidtfavnende musikere. Deres teknik og kunstneriske sans er veludviklet. De har rutine og er fortsat nysgerrige. Men deres nye (andet fælles) album, Moonlight Drive, har jeg alligevel svært ved at få ind under huden – uden at jeg helt kan forklare hvorfor. Der er momenter, passager, ja, hele numre, som fanger min opmærksomhed; der er detaljer, jeg hæfter mig ved; sansninger, klangflader, farver; og netop ingen tvivl om de tres individuelle eller kollektive kapacitet. Men for mig forbliver de ni originale numre på albummet alligevel som indkapslede størrelser, jeg ikke kan få hold på; som var de bare foreløbige resultater af stilistiske øvelser. Vel hører jeg gode elementer i eksempelvis et nummer som Dino min Dino, der – som mange af de andre numre på albummet – har avantgardistiske træk. Men igen – jeg savner noget krop i musikken, noget tyngde – noget andet end det søgende, næsten nøgne. Mest glæde finder jeg i titelnummeret – det forekommer mig mest afklaret og færdigt af alle ni numre.

***  /  April Records  /  45 min.