Thomas Fonnesbæk & Justin Kauflin: Danish Rain

Please follow and like us:

  • 0
  • Share

MUSIKANMELDELSE

Den danske jazzbassist, Thomas Fonnesbæk, og den amerikanske jazzpianist, Justin Kauflin, er et godt match. Det bekræfter deres nye duo-album, Danish Rain, der samtidig er deres tredje. Albummet byder på seks jazzstandards / -kompositioner, en versionering af John Lennons Imagine og to numre af egen avl. Men uanset ophav forløses jazzmaterialet med virtuost overskud, teknisk snilde og udtalt sans for sammenspillets kunst. Begge musikere præsterer fornemt uden at forcere. Begge lytter uden at dominere. Og det gør oplevelsen stor. Når jeg hører de to tage livtag med Steve Swallows Falling Grace, Herbie Hancocks Driftin’ og Oscar Petersons Cake Walk bliver jeg simpelthen lykkelig. Men størst er det alligevel for mig at opleve de to forløse deres egne kompositioner – Fonnesbæks Danish Rain og Kauflins Country Fried. Som helhed er albummet uhyre lytteværdigt, vellykket, gennemført. Og det skyldes både kompositionerne, de to individualisters teknisk/kunstneriske niveau og deres eminente sammenspil.

****  /  Storyville Records  /  53 min.

Please follow and like us:

  • 0
  • Share