MUSIKANMELDELSE

Titlen på den canadiske sangerinde Mira Choquettes nye album, In Reel Time, referer til omstændighederne omkring optagelsen af albummet. Under henvisning til at Thelonious Monk altid brugte første eller andet ”take”, aldrig tredje eller fjerde (fordi de altid ville være ringere), har Choquettes og hendes kvartet (der i øvrigt består af Ewen Farncombe på klaver, Josh Goldman på kontrabas og Morgan Childs på trommer) med de Juno-Award vindene producere, Tim Dub og Josh Goldman som mellemmænd, indspillet In Reel Time analogt, i et hjemmestudie med alle medvirkende i samme rum. Netop det har givet sangene og musikken – der i stort omfang er standards fra The Great American Songbook (bl.a. to kompositioner af Cole Porter: What Is This Thing Called Love og Just One of Those Things) – en skramlet og sanseligt nærværende, gammeldags karakter. Ofte under aflytningen tænker jeg på de lydbilleder, der kendetegnede hovedparten af eksempelvis Billie Holidays og Nina Simones plader. Alle sange på In Reel Time er første eller andet ”take” (kun få vokale overdubs er tilføjet), og det er den nerve, der knytter sig til en liveoptræden og –optagelse, der slår igennem. Og med en virkelig dygtig sangerinde og et solidt materiale, som eksempelvis også rummer en ballade af Stevie Wonder (Overjoyed), ja, så er der lagt i ovnen til en retro-tur af høj kvalitet og intensitet.

****  /  Eget selskab  /  32 min.