Dimitris Papageorgiou: Greek Bouzouki Classics

Please follow and like us:

  • 0
  • Share

MUSIKANMELDELSE

Hvis der findes noget, der hedder naturtalent, så må græske Dimitris Papageorgiou være i besiddelse af det. Han kunne spille guitar som femårig, opgav sine studier i musikteori og sin praksis på klassisk guitar som niårig, skabte sit første band som tiårig, begyndte samtidig at skrive musik og at eksperimentere med frie former. Nu – små tre årtier efter – er han en rutineret, vidtfavnende og efterspurgt musiker, der med lethed formår at kombinere den klassiske eller traditionelle, græske musik og den mere moderne, sfæriske og dramatiske, rytmiske musik. Derfor er der god grund til at lytte med, når han som her, indspiller og udsender et album med traditionelle, græske musikstykker for bouzouki. For vel udviser han respekt for traditionen, men hans frie og lette tilgang til musik som sådan forplanter sig i hans spil, der bliver florlet og sofistikeret, enkelt og raffineret. Det interessante, synes jeg, er, at hans tilgang til traditionen kan fremstå let, selv om han favner det vemod, den længsel, den sorg, der generelt kendetegner den græske musiktradition.

****  /  ARC Music  /  62 min.

Please follow and like us:

  • 0
  • Share