Lera Auerbach: 24 Preludes for Violin and Piano

Please follow and like us:

  • 0
  • Share

MUSIKANMELDELSE

49-årige Lera Auerbach er en af tidens mest interessante komponister. Hendes baggrund er facetteret – hun er østrigsk / amerikansk jøde født i Sovjetunionen, uddannet i USA. Og facetterne i den baggrund eller kulturelle bagage har sat sig i hendes kompositioner, der alle er facetterede. Hun har skrevet symfonier, balletter, korværker, koncerter og kammermusik og selv optrådt med flere af disse. Af de mange plader hun selv har indspillet – med egne værker – fæstner øjne og ører sig især på indspilningen af hendes egne 24 præludier for violin og klaver. Værket, der er meget dramatisk og kontrastfyldt, udkom i 2003. Men nu udkommer værket altså igen – i en udgave optaget på Det Kgl. Dansk Musikkonservatorium i København. Bag klaveret sidder Ramez Mhaanna og med violinen Christine Bernsted. De to næsten jævnaldrende musikere (begge er omkring 30 år) formår på forbilledlig vis at fremelske den kontrastfyldte og ofte dramatiske musik, som ikke pleaser, men kræver noget af sin lytter. Musikken er fuld af overraskelser, fint understreget af Mhaanna og Bernsted, men tilstået – jeg finder selv den største glæde i nogle af andanterne – helt specifikt de melankolske 8. og 23. præludier.

****  /  Naxos  /  54 min.

Please follow and like us:

  • 0
  • Share