Léon Aphar & Ivann Cruz: Aphar’s Cave

Please follow and like us:

  • 0
  • Share

MUSIKANMELDELSE

Det franske makkerpar, Léon Aphar & Ivann Cruz, har skabt et originalt og alt andet end konventionelt, konceptuelt album. Førstnævnte har fundet inspiration til musikken ved at lytte til et bestemt album af Nick Cave. Men han er tydeligt også rundet af den franske visetradition. Og så har han ellers – sammen med Cruz – skabt et avantgardistisk værk, der veksler mellem to spor – et, der minder om spoken words (her hedder alle numrene Dream efterfulgt af romertal I, II, III, etc.) og et andet, med længere numre, der genremæssigt er som et cross over mellem avantgardejazz, krautrock og hip hop (her spejler numrene det, der netop er blevet fortalt om i den foregående drøm). Hele tiden kan man spore ekkoer af Nick Caves ekspressive musik, men i momenter kan man også høre ekkoer af noget andet – f.eks. af en klassisk lied, af traditionel musik, af blues og af gospel. Sproget er fransk, til tider tysk eller engelsk, og de primære instrumenter er akustiske guitarer. Mest fascinerende i det kaotiske og stærkt pågående lydbillede finder jeg troubadourernes sang, Katie Crul & Rast.

***  /  Circum-Disc  /  61 min.

Please follow and like us:

  • 0
  • Share