Gabriel Latchin Trio: Viewpoint

Please follow and like us:

  • 0
  • Share

MUSIKANMELDELSE

Den britiske jazzpianist og –komponist, Gabriel Latchin, kommer til at erobre land med sit nyt album. Den originale instrumentaljazz på Viewpoint er ganske vist konventionel snarere end innovativ, men den fremføres i et kvalitetsniveau, der er bemærkelsesværdigt højt. Sammen med den amerikanske trommeslager Joe Farnsworth og den britiske bassist Jeremy Brown forløser Gabriel Latchin således sine egne, moderne triojazzkompositioner med virtuos snilde og teknisk overskud. Et nummer som A Mother’s Love (som udgør det andet af fem single-udspil) vil potentielt kunne blive stort, men personligt falder jeg mest for det overraskende nummer, Train of Thought (som udgør det tredje single-udspil). Sidstnævnte ruller og swinger på en dybt fascinerende måde samtidig med, at det er facetteret og flerdimensionelt. Enkelte numre, f.eks. A Stitch in Time efterlader det indtryk, at musikerne vil imponere snarere end (be)røre, og det giver desværre musikken et distanceret skær. Uanset kvaliteterne i øvrigt – eksempelvis Gabriel Latchins personlige islæt – så fanger albummet som helhed ikke min opmærksomhed.

***  /  Alys Jazz  /  57 min.

Please follow and like us:

  • 0
  • Share