MUSIKANMELDELSE
Bona Fide (latinsk for det at være i ”god tro”) er en ny dansk duo bestående af sangerinden Sophia Luna Portra og guitaristen Emil Palme. Og Lore er de tos andet fælles album (efter debutalbummet Yield fra 2020). Lore er et album med elleve sange indenfor det, man kunne kalde en minimalistisk, lidt kantet og skarp form for gotisk folk.
Når jeg hører musikken tænker jeg, at de Bona Fide må have hørt andre danske musikere – eksempelvis Kira Skov. For der er noget rustent og skramlet, langsommeligt og minimalistisk over Bona Fides sange og musik, ligesom der ofte er det over Kira Skovs. Noget mørkt. Ikke nødvendigvis ulykkeligt. Eller sort. Men noget mørkt, melankolsk og for så vidt meditativt. Det hele er roligt, nede i tempo. Simpelt. Men smukt. Ja, magnetisk. Og magnetismen skyldes både minimalismen, den tekniske duelighed og den æstetiske sans.
En ting er, at Sophia Luna Portra er uddannet fra Det Kgl. Danske Kunstakademi som billedkunstner. Noget andet er, at hun med sine mørke vokal skaber nogle stemningsfulde billeder, som drager. At Emil Palme så med sin elektriske guitar tillader sig at ridse i lærredet giver bare helheden en dramatisk, ja, netop dragende effekt. Sangene og musikken vidner på én gang om skrøbelighed og styrke. De giver adgang til noget intimt og sårbart, noget følsomt og nænsomt. Og lyrisk er det. Såvel tekstuelt som musisk.
Om Bona Fide er optaget af litteratur og den glæde, der kan knytte sig til det at læse lyrisk stærke tekster, skal jeg ikke med sikkerhed kunne sige, men jeg vil tro, at det forholder sig sådan. Flere af titlerne på Bona Fides album synes således direkte at referere til uomgængelige, litterære værker som Virginia Woolfs ”The Wave”, John Steinbecks ”East of Eden” og Henry David Thoreaus ”Walden”. Nævnte bogtitler matcher én ti én tre af titlerne på Lore.
Uanset hvad skaber Bona Fide billeder, der drager. Og tekster, der i kraft af deres prægnans skærper opmærksomheden. Om duoen så på sigt kan videreudvikle æstetikken og mere markant bygge bro mellem flere forskellige kunstretninger, må tiden vise. Men Bona Fide er en duo, jeg personligt får trang til at følge.
**** / Escho / 39 min. / Også anmeldt i musikmagasinet gaffa.dk