Satoko Fujii: Hyaku – One Hundred Dreams

Please follow and like us:

  • 0
  • Share

MUSIKANMELDELSE

Den japanske jazzkomponist, -pianist og -avantgardist, Satoko Fujii, er en af sit hjemlands største indenfor den avantgardistiske jazz. Og det uanset om man taler komposition eller improvisation. Hun er her der og alle vegne og er innovativ og produktiv. Hendes nye album, Hyaku – One Hundred Dreams, er, som titlen antyder, hendes album nummer 100 som leder – et betydeligt antal set i lyset af, at hun ”kun” er 64 år. Med sig i studiet har hun haft et internationalt dream team af sidemen: Ingrid Laubrock på tenorsaxofon, Sara Schoenbeck på trombone, Wadada Leo Smith og Natsuki Tamura på trompeter, Ikue Mori på electronics, Brandon Lopez på bas og Tom Rainey og Chris Corsano på trommer. Og sammen har de ni drømmemusikere altså skabt et album af usædvanlig styrke. Albummet består af fem nye, originale suiter komponeret af Satoko Fujii, og alle fem suiter har titlen tilfælles – One Hundred Dreams (part 1 til 5). Suiterne er uforudsigelige, medrivende, besnærende, til tider voldsomme, til tider duglette, aldrig ligegyldige, men altid udfordrende, fascinerende og altså – avantgardistiske. Jubilæumsalbummet er så absolut værd at fordybe sig i. Uanset om man er udøver eller bare nysgerrig lytter.

****  /  Libra Records  /  58 min.

Please follow and like us:

  • 0
  • Share