Jazzfestivalens officielle åbningskoncert fredag var programsat til kl. 16, men på dét tidspunkt var flere andre koncerter – andre steder i byen – allerede blevet afviklet. Og samtidig påbegyndtes otte andre koncerter andre steder i byen. Så tæt besat er jazzfestivalens program således i år, at kun få såkaldte ”slots” står åbne. Dét tvinger naturligvis det ihærdige publikum ud i en uendelighed af valg, men netop åbningskoncerten blev altså et tilvalg og tilløbsstykke – måske fordi den var gratis, måske fordi den netop var ”officiel” og altså af særlig betydning, måske slet og ret på grund af hovedattraktionen på scenen.

Hovedattraktionen var den amerikanske pianist, Aaron Parks, som i disse uger bor i København på et artist in residence ophold. Parks indtog scenen i Pressen foran et fuldt besat publikumsafsnit – ydmygt, men veloplagt – og med en kvintet bestående af Anders ”AC” Christensen på bas, Marilyn Mazur på percussion, Matias Wolf Andreasen på trommer og Adi Zukanović på synthesizers. De fem – til tider tre – gav herefter en koncert af høj kvalitet – en koncert, der afspejlede, hvor fremragende musikere de i grunden alle var. Al musikken bar Parks signatur og var genremæssigt et miks af melankolsk, melodiske ballader og improviserede soundscapes – som Parks benævnte ”good vibes”.

Det slående var, at musikken i dén grad hang sammen – trods musikernes begrænsede øvetid – og at den enkelte musiker af samme grund fremstod som åben og kompetent, som individ og samspillende. Dén kvalitet kunne man som inkarneret jazzfan ønske sig, at musikere og publikum på sommerens mange rockfestivaler oplevede. Det nærvær og den evne til at lytte og selv præstere, som Parks og hans sidemen (og –kvinde) udviste. Musikken var på én gang kompleks og let tilgængelig. Og et godt varsel om det niveau, der venter forude med de næsten 1.200 koncerter, der venter.

****  /  Også anmeldt på netmagasinet gaffa.dk