MUSIKANMELDELSE

Det er set og hørt mange gange før – at en sanger, sangskriver og/eller musiker forelsker sig i et litterært værk og forsøger at skabe et lyrisk/musisk værk ved – med afsæt i litteraturen – at udtænke og skabe ny kunst. Udførelsen er bare, som jeg ser og hører det, med stærkt vekslende held – nogle gange lykkes forehavendet, andre gange åbenlyst ikke. Derfor er det altid med en vis bæven, jeg sætter nye album på, når de tager afsæt i litterære værker – for er de lykkedes eller ej?

Når de mislykkes, skyldes det ofte – tror jeg – at sangeren, sangskriveren og/eller musikeren udviser for megen respekt for forlægget/forfatteren og ikke formår eller tør pille tilstrækkeligt i værket og dermed gøre det til sit eget. Den fare ser jeg også for mig, når jeg i pressematerialet til det nye album, Prins, læser, at Maria Elizabeth har kastet sig over Ib Michaels roman af samme navn; når jeg fornemmer, at hun åbenlyst er betaget af ham; og at der endda er opstået ”frugtbart” og ”et helt særligt musikalsk og lyrisk samarbejde” mellem de to.

Men jeg oplever i tilfældet Prins – som Ib Michael selv pointerer i pressematerialet – at Maria Elizabeth har fundet ”musikken og sangene i romanen og befriet dem fra bogen.” Jeg oplever, at Maria Elizabeth har haft styrke og stamina til at stole på sin egen læsning; at hun har formået at skrive, indsynge og -spille de fjorten nye sange med særegent raffinement; og at hun med sin krystalklar vokal og sin disciplinerede stilbevidsthed vitterligt har skabt et lyrisk/musisk værk af høj kvalitet.

Nok har hun et stærkt hold bag sig – Steen Rasmussen på klaver mm, Mikkel Riber på bas, Kim Thomsen på trommer og slagtøj, Jesper Siberg på kor og Sønderjysk Pige- og Drengekor under Mette Rasmussens ledelse samt Ib Michael selv med oplæsninger – men centralt i projektet / lydbilledet står hun selv, forunderligt stærk med sin vokal, ukulele, guitar, programmering m.m. Jeg oplever, at hun formår at give Ib Michaels (i forvejen) musisk/rytmiske sprog nyt liv. Sange som ”Dybe fjorde”, ”Søvngænger” og ”Rosenkrans” står tilbage som bare tre af fjorten godt gennemarbejdede og imponerende pop- og/eller singer-songwriter-sager. Maria Elizabeths fokus, hendes kompositoriske og vokale teknik og hendes sans for det enkle udtryk er respektindgydende.

****  /  Eget selskab  /  51 min.  /  Også anmeldt i musikmagasinet gaffa.dk