MUSIKANMELDELSE
Nykøbing Rørvig Jazzfestival og Leif JoJo Johansson er to næsten uadskillelige størrelser. De tos mange årige ”ægteskab” blev i 2021 celebreret med en livekoncert med JoJo selv på trommer – sekunderet af trompetisten Mårten Lundgren, tenorsaxofonisten Jesper Løvdal, pianisten Søren Kristiansen og kontrabassisten Jens Skou Olsen. Materialet til fejringen var overvejende standards, men også i begrænset omfang JoJos eget. Og fejringen? Den blev optaget. Fremgår det af albummet, Celebration. Uanset ophav opleves den forevigede koncert som varm i tonen, sprød og lækker – meget, må jeg sige, takket være Jesper Løvdals ekvilibristiske håndtering af tenorsaxofonen. Særligt iørefaldende er konstellationens versionering af standards som Ben Websters Poutin’, Willard Robisons Old Folks og Cole Porters You’d Be So Nice To Come Home To. I disse standards står de fem på scenen – med JoJo som frontfigur – som stærke søjler med et solidt og stovt materiale af standards. Celebration er i den forstand et (overraskende) godt og holdbart album.
**** / Gateway Music / 43 min.