Borderlands Trio: Wandersphere

Please follow and like us:

  • 0
  • Share

MUSIKANMELDELSE

Stephan Crump, Kris Davis og Eric McPherson – tilsammen kaldet Borderlands Trio – er en New York-baseret jazztrio af en helt særegen støbning. Som The New York Times’ anmelder skrev: Trioen er som et ”all-star team of should-be jazz luminaries”. Jeg forstår, hvad anmelderen mener, for SÅ dygtige er de tre musikere hver for sig og SÅ eminente sammen, at jeg i respekt må kippe med flaget. Dobbeltalbummet, Wandersphere, er deres andet udspiln som trio, og avantgardisterne eller freejazz-musikerne formår vitterligt at udforske og udfordre hinanden og os andre med deres helt uforudsigelige musik. Der er noget autentisk, nærværende og poetisk, vildt og samtidig sfærisk over deres musik. Noget fundamentalt, ambitiøst. Men også vanvittigt, sammensat. På intet tidspunkt i løbet af de næsten to timer, musikken på dobbeltalbummet strækker sig over, tænker jeg, at jeg har fattet, hvad der foregår. For selv om de bare er tre musikere, og produktionen giver rig lejlighed til at lytte sig ind i detaljer, så formår de også at komplicere tingene – uden at gå på kompromis med sansningen. I den forstand er Wandersphere en fascinerende prøvelse.

****  /  Intakt Records  /  116 min.

Please follow and like us:

  • 0
  • Share