KONCERTANMELDELSE
Christopher er en af Danmarks mest populære yngre popsangere / musikere pt. Derfor har det også været muligt for Copenhagen Phil – i rækken af koncerter under fællestitlen 60 minutes – at programsætte hele fire koncerter med ham og hans band og hele Sjællands symfoniorkester, der har base i det gamle Radiohus i Rosenørns Allé – nu Det Kgl. Danske Musikkonservatorium.
Selv gjorde Christopher opmærksom på, at han er blevet 30 år og nu må formodes at være voksen. Voksen følte han sig i hvert fald foran det store orkester med de mange dygtige musikere. For, som han selv indikerede, man skal være noget ved musikken for at kunne indtage positionen – foran orkesteret og dets dirigent.
Men med sin sædvanlige charme, ægtheden og det gode humør – foruden den tekniske sikkerhed og musikaliteten – og nok så væsentligt – sit bagkatalog af hits – indtog han helt naturligt og selvfølgeligt scenens forkant – foran publikum i den udsolgte koncertsal.
Herfra gennemspille han med stort akkompagnement nogle af sine greatest hits, nogle få af sine mindre kendte numre og et enkelt nyt nummer, ”Nothing to Loose”.
Hans sange var selvfølgelig arrangeret for symfoniorkester – i dette tilfælde af Christoffer Møller, som tidligere har arrangeret klassiske udgaver af både Tim Christensens og Søren Huss’ musik. Men… om det skyldtes Christophers oprindelige forlæg eller Christoffer Møllers naturlige begrænsninger, skal jeg ikke kunne sige – men arrangementerne var generelt for svage, for bundet op til de enkle hits og i sig selv for uambitiøse. Potentialet i det store orkester blev slet ikke udnyttet. Bedst fandt Copenhagen Phil sig til rette, når Christophers univers åbnede sig – som f.eks. i præludiet til nummeret ”Bad” eller i akkompagnementet til nummeret ”Just Kiss Me”. Sidstnævnte var et af koncertens højdepunkter, idet det rummede tilstrækkelig mange nuancer til, at man både kunne fornemme Christophers kvaliteter som singer-songwriter og til, at man kunne fornemme pointen i samarbejdet mellem Christopher, hans band og symfoniorkesteret.
På dirigentpodiet stod – som ved Copenhagen Phils øvrige 60 minutes koncerter – den britiske dirigent James Sherlock. Han var i Christophers nærvær lidt tilbageholdende – måske fordi Christopher er fylder meget som vært i sit eget univers, måske fordi James Sherlock ikke selv følte sig udfordret tilstrækkeligt, teknisk / musisk.
Hele set-up’et fremstod lidt for sikkert – selv om der ikke kunne herske tvivl om nogen af de medvirkendes kvaliteter. Det var som om, nogen havde været bange for at spænde buen yderligere. Og at pilen af samme grund ikke ramte plet. Igen – ”Just Kiss me” – og for den sags skyld numre som ”Told You So” og ”Leap of Faith” havde åbenlyse kvaliteter – også i samarbejdet med det store orkester – men arrangementerne gav ikke Christopher tilstrækkeligt modspil. Derfor åbnede samarbejdet heller ikke for alvor Christophers univers. Eller orkesterets potentiale.
**** / Koncert også anmeldt i musikmagasinet gaffa.dk