MUSIKANMELDELSE

Martin Fabricius’ nye album, One, er usædvanligt, idet vibrafonisten optræder som solist på det. Faktisk tror jeg kun, at jeg har hørt én anden vibrafonist optræde som solist – amerikanske Gary Burton, som Martin Fabricius sjovt nok er elev af. One er solovibrafon med lidt elektronik, men optaget i hele takes uden brug af overdubs, og i den forstand er der en ægthed, en nerve og et nærvær i albummets musik. Materialet består dels af tidligere numre og et enkelt nyt af Martin Fabricius, af frie improvisationer, tre covernumre (Leonard Cohens Come Healing, Mark Knopflers Brothers in Arms og Paul Simons Sound of Silence) foruden en salme (Se nu stiger solen) og en folkemelodi (Vem kan segla förutan vind). Generelt er der noget sakralt over musikken på albummet; en melankolsk ro og samtidig hjertelighed. Måske som følge af, at det hele er indspillet i Corona pandemiens skygge, under samfundets nedlukning og kunstnernes ”indespærring”. Man fornemmer, at soloprojektet har været en ventil for kunstneren, Martin Fabricius. At musikken blev hans vej ud af en dystopisk tænkning. I så fald er det blevet en vej brolagt med skønhed og ro. Især versioneringen af Brothers in Arms og Se nu stiger solen berører. Ligesom Spirit Song gør.

****  /  Gateway Music  /  38 min.