MUSIKANMELDELSE

Amerikanske Darrell Katz er leder af The Jazz Composers Alliance – en Boston baseret organisation, der støtter jazzkomponister – og har sammen med organisationens store orkester, The JCA Orchestra, indspillet ikke mindre end ti album. Flere af disse har modtaget priser og fortjent anmelderros. Og det skyldes både musikernes tekniske niveau og komponistens/lederens ditto. Darrell Katz er en enestående og vidtfavnende karakter, som i årtier har formået at smelte udtryk og subgenrer sammen i et nye, originale udtryk, som kan variere markant fra album til album. Nogle kalder ham George Russels arvtager. Og dét kan der være noget om. Han forekommer mig lige så original – hvilket det nye album, Galeanthropology, demonstrerer.

Albummet fremstår som én lang fortælling – med 14 skæringer, der umærkeligt hænger sammen. Musikken fremstår som et syngespil, et teatermusikstykke – med et fundament af instrumental musik fremelsket på strygere, blæsere (primært) og et ornament af en messende, til tider syngende, til tider reciterende vokal, et guidende narrativ. Man hører således en historie formidlet, en vild historie – med tekster skrevet af Darrel Katz afdøde hustru, Paula Tatarunis. Vokalen på Galeanthropology tilhører Rebecca Shrimpton, der gør det virkelig godt. Hun minder i sit stemmeleje, i sin intonation og dramatiske stemmeføring ofte om Laurie Andersson – og heri ligger, at kvaliteten er høj, uomgængelig. Derfor er albummet også som helhed noget nær et fænomen.

****  /  Jazz Composers Alliance  /  74 min.