MUSIKANMELDELSE

Den schweiziske pianist og komponist, Nik Bärtsch, er helt sin egen. På den ene side (måske) Europas svar på Keith Jarrett, hvis talen ellers skulle falde på jazzpianistens soloimprovisatoriske evner. På den anden side den moderne, europæiske, neoklassiske minimalismes svar på Philip Glass. Entendre – Bärtsch’s nye album på agtværdige ECM – er beviset herpå. Musikken her er som et konceptuelt miks af de to yderpunkter – på én gang facetteret og enkel. Musikken ligger i umiddelbar forlængelse af den musik, Bärtsch ellers har skabt med sine orkestre, Ronin og Mobile – den er bare mere moden og myndig – skabt af en stilsikker konceptualist. Tålmodigt foldes Bärtsch’s modulære, polymetriske stykker ud og gradvist skærpes lytterens opmærksomhed på de små, dynamiske forskydninger. Det er meget fascinerende – æstetisk en kraft af stor styrke. Et stykke som Modul 26 giver i dén grad associationer til både Keith Jarrett og Philip Glass – nogen vil finde stykket enerverende; andre, undertegnede inklusive, vil finde det dybt fascinerende.

*****  /  ECM Records  /  53 min.