MUSIKANMELDELSE

Den amerikanske jazzsangerinde, Sheila Jordan, er i dag noget af en legende. Hun er 92 år, er nok for mange gået i glemmebogen, men i sidste halvdel af forrige århundrede var hun ikke desto mindre en af de helt store. Hun optrådte med Charlie Parker og Dizzy Gillespie som helt ung og slog i 1950’erne og ’60’erne sit navn helt fast. I 1963 pladedebuterede hun i eget navn med Portrait of Sheila på Blue Note Records. Men med det nye album, Comes Love, præsenteres vi altså for en studieindspilning, dateret et par år forud for debuten – heraf undertitlen: Lost Session 1960. Indspilningen blev for få år siden til manges overraskelse (Sheila Jordans inklusive) fundet af to plade-dealere i en større pladesamling i New York. Og heldigvis for det. For nu kan vi andre høre den helt unge Sheila Jordan – en stjerne in spe. På pladen optræder hun med standards – numre som Duke Ellingtons It Don’t Mean a Thing (If it Ain’t Got That Swing), George & Ira Gerswins They Can’t Take That Away From Me og Eric Maschewitz’ og Jack Stracheys These Foolish Things. Og besætningen? Ja, den består muligvis (men ikke helt sikkert) af John Knapp på klaver (han spillede også med Billie Holiday og Sarah Vaughan), Ziggy Willman på trommer og Steve Swallow og/eller Gene Pearlman på kontrabas. Selv husker Sheila Jordan ikke, hvem det var, der var med i studiet, og ingen andre er helt sikre, men én ting kan jeg sige med sikkerhed: Musikken swinger. Især titelnummeret, som er skrevet af Lew Brown, Sam Stept & Charles Tobias. Og Sheila Jordan – hun synger virtuost og overbevisende smukt. Udtrykket som helhed – hendes og konstellationens – er sindssygt moderne, raffineret og tight.

*****  /  Capri Records  /  34 min.