MUSIKANMELDELSE

Bag kunstnernavnet, MALMØ, står danske Maria Malmø, som udsendte sit roste debutablum, We Come From the Stars, for tre år siden. Nu er hun på gaden med en ny, signifikant og ambitiøs EP, The Inevitable End – et egentligt værk, der byder på en intellektuel forudsigelse i fem dele om intet mindre end verdens undergang.

The Inevitable End er tænkt til / skabt som en del af en flere-facetteret kunstinstallation. Men lytter man alene til musikken, føles dén del af kunstinstallationen i sig selv som tilstrækkeligt. For den uro, man forstår at MALMØ går fremtiden i møde med, kan man høre og sanse alene ved at lægge ører til The Inevitable End. Uroen italesættes og lytterens opmærksomhed skærpes – og det både i kraft af teksterne og musikken.

Musikken er ildevarslende, dramatisk og rystende. Den grænser i momenter op til klassisk kammermusik, i andre momenter op til elektronisk pop og i atter andre momenter op til moderne folk. Når jeg hører åbningsnummeret, ”Frostbite I”, tænker jeg, at der er noget koldt, forblæst og bidende over nummeret – jeg får associationer til den nordatlantiske / færøske sangerinde, Eivør. Når jeg hører det efterfølgende nummer, ”No Words II”, får jeg associationer til den tidlige Björk og hendes supergruppe, Sugarcubes. Og når jeg hører tredje skæring, ”Farewell Roaring Ocean III”, hører jeg inspiration hentet fra den sene Björk. Og alene dét – de associationer – siger noget om kvalitetsniveauet. Udtrykket er stort anlagt, fortællingen episk. Og når det hele endelig efter sølle 25 minutter slutter med ”The End V”, bliver jeg både trist og forført, ramt af en forunderlig trang til at høre hele fortællingen igen-igen – vel vidende, at det ender med ”The End”.

Jeg lytter, igen-igen til EP’en, og betages især af åbningsnummeret, der er som en undren over menneskets selvdestruktive ageren, dets blinde øjne og fortsatte kurs mod afgrunden. MALMØ har således set landskabet i Grønland forandre sig, set den globale opvarmning skabe forandringer.

Og så lytter jeg, igen-igen, til enden, der kredser om de vira, der er så skræmmende, diffuse og frygteligt nærværende – aktuelt Corona virusssen.

Men det fascinerende er, at jeg ikke føler, jeg lytter til en dommedags-EP, men snarere lytter til et kunstnerisk, helstøbt værk, der er magnetisk, smukt og harmonisk.

***** / Songcrafter Music / 25 min. / Også anmeldt i musikmagasinet gaffa.dk