Joel Frahm: The Bright Side

Please follow and like us:

  • 0
  • Share

MUSIKANMELDELSE

Den amerikanske tenor- og sopransaxofonist, Joel Frahm, og hans to sidemen – den amerikanske bassist, Dan Loomis, og canadiske trommeslager, Ernesto Cervini – mødtes for år tilbage i sidstnævntes band, Turboprop. Ud af dét møde – og en masterclass på University of Toronto – opstod Joel Frahm Trio – en trio, der på det nye album, The Bright Side, tager livtag med ti originale kompositioner skrevet af de tre yderst kompetente og efterspurgte musikere. Joel Frahm er herhjemme nok mest kendt fra sit årelange samarbejde med pianisten Brad Mehldau, men der er absolut også grund til at lytte sig ind i det univers, han sammen med Loomis og Cervini skaber. Det er nemlig et fascinerende univers præget af et højt energiniveau, en glødende interesse for det momentant nye og uforudsigelige. Musikken på The Bright Side er således ekspressiv, moderne instrumental- og freejazz af en melodisk, medrivende og nuancerig karakter. Om man kan lide genren eller ej – der er smæk for skillingen på The Bright Side.  

**** / Anzic Records / 61 min.

Please follow and like us:

  • 0
  • Share