Mark Solborg, Anders Banke & Bjørn Heebøll: Angels

Please follow and like us:

  • 0
  • Share

MUSIKANMELDELSE

Den helt særegne, danske jazztrio – Mark Solborg (guitar), Anders Banke (tenorsax og basklarinet) & Bjørn Heebøll (trommer og slagtøj) – har hver for sig og tilsammen nogle imponerende CV’er. Når de sætter sig det mål at skabe musik på baggrund af billedet, engle, er der af samme grund noget på spil. De tre kunstnere kan kunsten at fordybe sig og kunsten at omsætte denne fordybelse til musik. Om man så ser engle for sig, når man hører musikken, vil jeg lade være op til den enkelte. Men englene er en god ledetråd, dét der skaber billeder for min indre nethinde, når jeg lytter til albummet, Angels, der nærmest har karakter af en suite i ni dele. Især falder jeg for tredje ”sats”, nummeret Early Morning Bells, der står så utroligt smukt, stofligt og sanseligt – især som følge af Anders Bankes virtuose og dybfølte spil på basklarinetten og Mark Solborgs eminent, lette akkompagnement. Det nummer er som en oase i noget, der ellers har karakter af tørt sansebombardement med kompleks rytmik og melodik, et miks af kompositioner af Solborg og Banke på den ene side og koryfæer som Monk og Ayler på den anden.

**** / ILK Music / 43 min.

Please follow and like us:

  • 0
  • Share