MUSIKANMELDELSE

Det dansk/mellemøstlige folk-/roots-band, JUMA, har eksisteret i nogle år, men barsler nu også med et selvbetitlet debutalbum, der giver forhåbninger om andet og mere fra bandets side – i årene, der kommer.

Centralt i bandets øjeblikkelige selvforståelse står (efter eget udsagn) et ønske om at fremme kærlighed og fællesskab – på tværs af f.eks. sprog, kulturer og religioner. Hvordan den vision/mission er blevet central for bandet, skal jeg ikke kunne sige, men jeg vil tro, at mødet med den syriske flygtning/musiker/sanger, Bakri Hemmami, har været afgørende, for hans position på debutalbummet og i bandets musik er central – side om side med Bilal Irsheds.

De to repræsenterer Mellemøsten (vil jeg tillade mig at hævde, selv om Bilal Irshed har boet her i mange år og beriget os i det kolde nord med sin eminent varme håndtering af oud’en). Thilde Fjord Madsen (vokal og harmonika), Jonas Muff Rytz Jørgensen (slagtøj) og Niklas Emborg Gjersøe (kontrabas) repræsenterer Danmark. Men alle står de efter sigende på mål for visionen/missionen, og dét er ære værd.

Når jeg hører visionen/missionen omsat til konkret kunst, savner jeg ikke desto mindre en mere åbenlys brobygning. For selv om jeg vil kunne sige meget godt om de enkelte sange og musikken og albummet som helhed, noterer jeg mig også, at hvert eneste nummer enten bygger på en arabisk folkemelodi eller en dansk sangskat, hvor en mere fanden-i-voldsk- og respektløshed og udtalt trang til at blande de kulturelle og kunstneriske kort, udfordre konventionerne/traditionerne ville have været skønt. På JUMA udfordres konventionerne ikke for alvor – bandet springer snarere fra en tradition og konvention til en anden og tilbage igen.

Der er ansatser til brud med konventioner i versioneringen af sangen, Se nu stiger solen af havets skød (af Oluf Ring, tekst af Jakob Knudsen, 1891) – men kun ansatser. Og kun for alvor i dét nummer! Musens sang (af Kai Normann Andersen, tekst af Børge Müller) indgår i et potpourri med en traditionel, syrisk vise. Men kun dét!

Syrien og Danmark forbliver altså i vidt omfang adskilte størrelser.

Vel er det usædvanligt med en oud i den danske sangskat og usædvanligt med en guitar, en bas og en harmonika i den mellemøstlige visetradition. Men giv os mere! Mere fanden-i-voldskhed og respektløshed. En mere reel bearbejdning af konventionerne. Næste gang i hvert fald. For der er jo kvaliteter at bygge – både i bandet, i den enkelte sang og i helheden på JUMA.

*** / Gateway Music / 47 min.