BOGANMELDELSE
Sigurd Hartkorn Plaetner (f. 1989) romandebuterer med en bog med en pudsig titel og en lige så pudsig omslagsillustration, der matcher den stil, han i romanen lægger for dagen.
Romanen er skrevet i en hastig, uhøjtidelig, (selv)ironisk og til tider næsten plat, ungdommelig stil, der dog – noget formildende – afslører, at Plaetner mestrer sproget.
Helt overordnet vil jeg kalde Folk med begge ben på jorden hænger på træerne en roman om en lad, uambitiøs og rodløs ung mand, der på skrømt forsøger at danne sig en identitet og blive en ”voksenhan”.
Evnen til at lave overspringshandlinger er imidlertid en af hans primære kvaliteter, og overspringshandlingerne består f.eks. i, at han laver lister om alt muligt: 1) en liste med gode citater, som den unge mand (der hedder Sigurd Hartkorn Plaetner) selv har stjålet og forvansket og gjort til sine; 2) en liste over ting han kan gøre, hvis han vil udskyde det at lave sin matematikopgave; 3) en liste over elskværdige ting og fænomener, han lige kan komme op med; 4) en liste over pinlige ting, han kommer til, når han havner i en akavet situation; 5) en liste over irriterende ting, folk siger, når han fortæller dem, at han er blevet syg – og så fremdeles.
Listerne indgår i bogen som selvstændige kapitler – side om side med de andre kapitler, som alle er korte, og som alle kan læses som selvstændigheder enheder. Et kapitel er for eksempel en ”transskribering af en typisk telefonsamtale mellem min mor og mig”. Et andet en tænkt samtale mellem en hund og en kat om identitet, selvværd og de forskelligartede tilgange til menneskene i huset. Et tredje en artikel om alle de tanker og lister og energi- og tidskrævende overspringshandlinger i øvrigt, som han kommer omkring i sine bestræbelser på at udskyde eller undgå at lave sin matematikopgave.
I realiteten er bogen en løs samling af indskydelser, tanker og idéer, lister og snapshots – båret af en distanceret, ungdommelig (selv)ironi og et sprogligt overskud. Men summen af de mange elementer giver også tilsammen et indtryk af en helhed – en fornemmelse af, at man som læser sidder med en egentlig roman, selv om forfatteren selv afstår fra at genrebeskrive bogen. Under alle omstændigheder er bogen en let læst sag, der snarere henvender sig til yngre end ældre mænd, til mænd snarere end kvinder. Den er let fordøjelig. Sjov. Men også distanceret – og i den forstand ufarlig, uden alvorlige smertepunkter. Det sproglige overskud gør dog, at jeg ser frem til mere fra den talentfulde forfatters side.
*** / Muusmanns Forlag / 176 sider