Oilly Wallace & Johannes Wamberg: Mosaïque

Please follow and like us:

  • 0
  • Share

MUSIKANMELDELSE

De to danske jazzmusikere, saxofonisten Oilly Wallace og guitaristen Johannes Wamberg, er unge (24 og 29 år), bedste venner og musisk et godt match, fordi de begge er så talentfulde – så kunstnerisk og teknisk overskudsbetonede. Når jeg hører åbningsnummeret på deres nye duoalbum, Mosaïque, tænker jeg således, at talenterne står i kø, og ikke bare det – men også at talenterne forløses med en modenhed, der ikke står mål med de udøvendes alder. Deres spil i egne såvel som andres kompositioner er præget af fint afstemt ro, nærvær og tryg frihed. Musikken fremstår enkel, selv om den rummer mange lag og nuancer. Jeg rammes som lytter af en spontan trang til at sætte mig dybt, tilbagelænet, aktivt lyttende. Og fyldes op af en varm glæde – f.eks. når jeg hører et nummer som This Little Town is Paris. Når jeg hører nummeret, Brother (det eneste, hvorpå duoen er udvidet til en kvartet med bassisten Daniel Franck og trommeslageren Frands Rifbjerg), tænker jeg imidlertid også, at Wallace og Wamberg, med noget der minder om lethed, formår at udvide paletten og skabe ro, nærvær og tryg frihed (af den gode slags) i et større set-up. Som helhed betragtet er Mosaïque ganske enkelt et godt album, en lille skønhedsåbenbaring.

**** / April Records / 34 min.

Please follow and like us:

  • 0
  • Share