BOGANMELDELSE
Den herboende, franske forfatter, Sébastien Doubinsky (f. 1963), har med Den stumme bog skabt en fin lille roman. Ikke en epokegørende eller skelsættende roman, men netop en (i enhver forstand) fin lille, eksistentiel roman om en dødsmærket mand, der på livets faldereb oplever kærligheden.
Landmåleren, Alessandro Salomonsen, har for nylig fået konstateret kræft, og lægerne har givet ham et halvt år at leve i. I romanen er han på vej ud til sin sidste opgave for den italienske matrikelstyrelse – han skal foretage opmålinger på en af de æoliske øer nord for Sicilien. Men først bliver leveringen af hans måleudstyr forsinket – så han må affinde sig med at få tid til ingenting, og den tid bruger han på at indtage sit hotelværelse (som af en tidligere gæst er blevet efterladt med tøj på bøjlerne og LP-plader på gulvet til rummets pladespiller) og på at lære den kvindelige hotelvært og hendes søn og øen at kende. Langsomt opdager han, hvad det er for en fortælling / et minisamfund, han er havnet i; hvad historien bag det efterladte hotelværelse er; og så forelsker han sig i hotelværtens handikappede søster. Endelig ankommer måleudstyret, og han kan påbegynde sin arbejdsopgave, men så opdager han, at det vulkanske landskab, han skal opmåle, ikke lader sig måle; og at forgængeren på arbejdsopgaven – manden der har efterladt sit tøj og sin pladesamling på hotelværelset – tilsvarende opgav at opmåle det vulkanske landskab, og i stedet tillagde sig en tilbagetrukket livsform på øen – ikke langt fra det hotel, hvor hans tidligere elskede, hotelværten, bor.
Fortællingen er enkel og på mange måder fin. Men jeg oplever også, at forfatteren i flere tilfælde skaber en suspence, som han ikke siden forløser. Måske fordi han ikke selv gør sig det klart, at det er dét, han gør. Og det bliver en frustration. Fordi noget forbliver uforløst som skitser til andet og mere. Havde forfatteren luget ud i de elementer og kogt historien ind til kernen kunne han for min skyld have skrevet en roman på 300 sider, og jeg ville have slugt den. Men som den er nu står de uforløste elementer, klichéerne, i vejen for min fulde nydelse.
*** / Arvids Forlag / 108 sider