MUSIKANMELDELSE

Honeysuckle Rose er Aubrey Wilson Quartets pladedebut. En pæn og ferm, men ellers ikke specielt bemærkelsesværdig debut – hvilket ærgrer mig. For når jeg læser pressematerialet – læser om den ”underspillede, artikulerede sangerinde, som kan levere sange og improvisere” med overbevisning, er mine forventninger til andet og mere. Vel er jeg ikke i tvivl om, at Aubrey Wilson har mange kvaliteter som sangerinde, men på debutudspillet savner jeg altså kant – uanfægtet af, at Honeysuckle Rose er kulminationen på års ”frugtbar, kunstnerisk udvikling”. Problemet er netop, at det hele er for pænt og fermt – jeg havde nær sagt ”poleret og fersk” (utilberedt). Jeg støder mig ikke på noget tidspunkt, men lader mine tanker vandre til andre sangerinder, der med større tyngde og troværdighed har versioneret gamle standards – sange som Ahbez’ Nature Boy, Waller & Razafs Honeysuckle Rose og Legrand & Gimbels I Will Wait For You. Hvad Aubrey Wilson skulle have gjort anderledes er svært for mig at sige, men måske skulle hun – sammen med sin pianist, Chris Bruder – opsøge nogle smertepunkter og formidle med udgangspunkt i dem. For dét ville ganske givet kunne styrke den tekniske dygtige sangerinde i bestræbelserne på at etablere sit eget sprog.

*** / Eget selskab / 39 min.