MUSIKANMELDELSE Han er storebror til Tue West og nok en seriøs kunstner, der har ”investeret i musikken”, men ikke desto mindre en storebror, der står i skyggen af sin lillebror.

Han er upåagtet, uanfægtet af, at han er determineret og seriøs; hidtil har udgivet hele fem album; og igennem årene ofte har optrådt på scener rundt om i landet og altså notorisk har et publikum, om han så optræder som solist eller som tredjepart i ensemblet, Halfdanskerne.

Viser er hans geschæft. Egne og andres. Han er sangskriver og fortolker, i enhver forstand troubadour. Spiller akustisk guitar og synger. Uden yderligere dikkedarer.

Og så er han altså rutineret. Hjemmevant i et studie såvel som på en scene.

Men. Der er et men. Han er ikke særegen. Eller i givet fald kun særegen i og med, at han ikke skiller sig ud, ikke har kant, ikke har særlige kendetegn. Hverken som sangskriver, sanger eller musiker. Det er måske derfor, han står i skyggen af sin lillebror.

Han hører ikke til i poppens mainstream. Hører ikke til på singer-songwriter scenen. Hører ikke til i dansk toppen. Eller i børnemusikken. Men hører til i grænselandet mellem disse verdener. Er at ligne med vore tids svar på Søren Kragh-Jacobsen og Povl Kjøller. Synger sine simple sange, så alle kan forstå dem.

Men. Der er endnu et men. Han er ikke poet. Det er måske også derfor, han står i skyggen af sin lillebror.

At hans musik udkommer på forlaget Gyldendals hæderkronede label, Exlibris, er næsten absurd – for Mads Westfall ikke er poet. Når han synger andres viser eller sange tilføjer han end ikke disse nye, interessante vinkler. I min optik japper han sig for eksempel igennem Peter A.G.’s Når jeg bliver gammel. Jeg mærker ikke, hvad det er, der gør, at Mads Westfall netop tager dén sang op. Hvad vil han sige med den? Hvad er det for følelser, refleksioner eller andet, han vil videreformidle med sin versionering? Jeg aner det ikke. Hvad er det, han vil videreformidle med sin versionering af det store, svenske forbillede Cornelis Vreeswijks sange? Jeg aner det ikke.

Kun aner jeg, at Mads Westfall har hentet inspiration i det univers, som hans farbror i 90’erne skabte med folkbandet, Vild kørvel. Mads Westfalls eget udtryk er som en videreførelse af farbrorens arbejde.  

** / Exlibris / 38 min. / Også anmeldt i musikmagasinet gaffa.dk