BOGANMELDELSE Forlaget anfører i sit PR-materiale, at Johan W. Ibsen er en langsomt arbejdende digter. Om det er rigtigt, skal jeg ikke kunne sige. Men sikkert er det, at det er tolv år siden, han debuterede med digtsamlingen, Maratonblæsten, og sikkert er det, at Datolinjer er hans kun anden digtsamling. Teksterne i den er på sin vis (også) langsomme, idet de insisterer på at få sat tilværelsens hastighed ned, så vi kan nå at få det hele med – de sansede iagttagelser, refleksionerne, eftertanken.

Men for denne læser sker det mærkelige, at jeg – når jeg koncentrerer mig om at læse det enkelte digt nok føler mig hensat til den tid og det rum, som fremmer de sansede iagttagelser, refleksionerne, eftertanken. Men også at jeg, så snart jeg vender et blad og læser videre, nærmest glemmer, hvad det forrige digt kredsede om. Vel fremstår sproget i det enkelte digt som gennemarbejdet og fint, digtene som velkomponerede og smukke, men ingen af dem efterlader sig blivende indtryk. Jeg forbliver så at sige uberørt.

Vel nyder jeg sansningerne – billedet af persiennerne, der slå mod vinduet; rudekuverterne, der kommer sejlende gennem brevsprækken; fyrrenålene, der glimter mellem gulvbrædderne; passerne, der er som små, tobenede eiffeltårne; de kubeformede spejle, der lægger sig mellem husene. Men stadig – jeg forbliver uberørt. Som om digtene er en introvert persons henvendelse til sig selv snarere end til mig.

*** / Forlaget Vandkunsten / 56 sider