Arild Andersen: Celebration

Please follow and like us:

  • 0
  • Share

Anmeldelse på netmagasinet gaffa.dk

Den norske jazzbassist, Arild Andersen, har været en tur i Glasgow, hvor han – sammen med the Scottish National Jazz Orchestra, dirigeret af Tommy Smith – har indspillet live-pladen, Celebration. Celebration består af moderne klassikere af Dave Holland, Jan Garbarek, Chick Corea, Trygve Seim, Keith Jarrett og Arild Andersen selv. Moderne klassikere arrangeret for big band og solobas. Arrangementerne som skyldes Christian Jacob, Tommy Smith, Makoto Ozone, Trygve Seim, Øyvind Brække, Mike Gibbs og Geoffrey Keezer har imidlertid det tilfælles, at de i meget lange passager hylder bandet snarere end solisten. Og dét er en skam. For i de passager, hvor Arild Andersen som solist kommer frem i lydbilledet, løfter materialet sig op over det brusende og bliver klædeligt enkel. Det sker f.eks. i passager i Tommy Smiths arrangement over Jan Garbareks Molde Canticle, part 1 og i Makoto Ozones arrangement over Chick Coreas Crystal Silence. Bedst fungerer imidlertid Arild Andersens egen komposition, Independency, Part 4, som til koncerten i Skotland – og dette album – er blevet arrangeret af Mike Gibbs. Dét nummer fungerer eminent godt, fordi basgangens nordiske melankoli tydeligt træder frem.

****
ECM Records
62 min.

 

Please follow and like us:

  • 0
  • Share

Comments are closed.