Anmeldelse i tidsskriftet CULTURES #8
Dánjal á Neystabø understreger med dette, hans andet album i eget navn, at han er en af Færøernes mest originale musikere. En både komplet komponist, sublim storyteller og moden musiker. The Bubble er et sammenhængende hele. Et teatralsk værk af en seriøs singer-songwriter, der både har en politiske agenda og en kunstnerisk åre at basere denne på. Agendaen – eller fortællingen, om man vil – handler om en boble: 1) den personlige boble, som individet etablerer, og hvormed det afskærer sig fra fællesskabet og/eller om 2) den samfundsskabte boble, som handler om det kollektivt at gå én vej, selv om der potentielt er mange andre, mulige veje kollektivet kunne vælge. Sammen med Kim Nyberg, frontmand i Afenginn, har Dánjal skabt et fascinerende originalt univers, som – trods originaliteten – trækker på elementer af rock, klezmer, folk og vaudeville. Sine steder sender albummet meget markant tankerne i retningen af et skotsk rockband, som havde sin storhedstid i 70erne, nemlig The Sensational Alex Harvey Band som blandt indspillede nummeret Gamblin’ Bar Room Blues. Dánjals slægtsskab med det rockband er faktisk uhyrlig.
****
Tutl Records / Peregrina Music
38 min.