Stuart and the Gtones: A Night Out

Please follow and like us:

  • 0
  • Share

Anmeldelse på netmagasinet gaffa.dk

Komponisten og pianisten Stuart Goodstein har især markeret sig indenfor genren new age. Men da han allerede som barn – via sin amerikanske far – fik genrer som jazz og blues ind under huden, lå det i kortene, at han også måtte tage livtag med de genrer. Og dét gør han på A Night Out – et jazzalbum, der helt og aldeles består af egne numre. Albummet emmer af swing og bærer helt gennemgående præg af en kærlighed til jazzen som genre. Men det element af retro, der ligger over A Night Out som helhed, gør også, at albummet – uanset, at alle numrene notorisk er egne, originale kompositioner – fremstår lidt kedeligt. Bedst fungerer de numre, hvorpå kvartetten – Stuart Goodstein (klaver), Lars Fabiansen (guitar), Peter Hansen (bas), Michael Axen (trommer) – udvides med en gæsteoptrædende: Det Moonjam-agtige nummer, Lady Bonita,løfter sig eksempelvis over niveauet på resten af albummet takket være Pelle Fridells saxofon. Og tilsvarende, det Irving Berlin-agtige nummer, Like Lovers Meet, løfter sig over niveauet på resten af albummet takket være Bobo Morenos vokal. Albummet har gennemgående et godt groove, men det baner ingen nye veje.
***
Music Mecca
41 min.

Please follow and like us:

  • 0
  • Share

Comments are closed.